Bæredygtig udvikling?

Klumme af Kristian Kristensen, træner for Nordsjælland Håndbold

”Lærke skadet igen, igen, og igen” direkte citeret fra Ekstra Bladet 9. august.

Her konstaterer journalisten, Henrik Flødstrup at Lærke Møllers knæ igen volder problemer. Nuvel, Lærke Møller kan jo være disponibel for knæproblemer ligesom mange af de andre kvindelige kollegaer.

Men alligevel kan jeg ikke lade være, at stille spørgsmålet: Er det tilfældigt, uheld eller? Min egen tese; at der er et klart mismatch mellem arbejdskrav og spillerens kapacitet, får ny næring. Ikke dermed sagt, at det er den korrekte, men progressionen i Lærkes udvikling siden hun blev identificeret og selekteret i DBU og sidenhen DHF, er måske stof til eftertanke? Blev hun forløst for tidligt?

Og er det ikke en udfordring der skal tages action på asap?

Samme skæbne har imidlertid ramt den norske Champions Leauge vinder og stortalent Nora Mørk 21 år.  Hun har netop gennemgået en dobbelt knæoperation for slitage og overbelastning. Nogle husker sikkert Nora fra hendes tid i Ålborg DH, da hun som juniorspiller måtte søge dispensation for at kunne deltage i ligaen. Den gik ikke, men hun kunne til alt held være med i Europa Cuppen – der var reglerne lempet!

I Norge tog forbundet for nyligt konsekvensen anført af blandt andre Katja Nyberg. Strukturen og reglerne for hvor mange hold, man må deltage på i klubregi, blev strammet op. Det var da et tiltag. Måske kunne EHF/IHF følge trop og lave intervallerne mellem mesterskaberne længere?

Og lad os så lige afrunde med en af verdens allerbedste spillere samme årgang og kategori: Rumænske Neagu. Ligeledes nyligt skulderopereret efter at være forløst på højeste internationale niveau – måske for tidligt?

Her anfægter jeg ikke, at det er nogens skyld, når de unikke spillere ryger ind i skæve træningsprogressioner men råber derimod efter handling fra beslutningstagere. Med rekrutteringsantallet in mente har DK ikke råd til at miste så mange spillere. I så fald tror jeg, eksempelvis Jan Pytlick, vil få store problemer med overhovedet at nå at få glæde af de mange talenter som Signe Sjølund, Grigel, Nikoline Nielsen, Line Jørgensen, Gitte Andersen, Bajic m.fl.

Tilbage til pointen. Der er to løsningsmuligheder: Forbund på nationalt og internationalt niveau justerer til og ændrer strukturer, så de kommer nærmere spillernes arbejdskapacitet.

Den anden mulighed er, at spillerne trænes op til de krav, der stilles. I denne model skal teori og praksis arbejde sammen, hvilket kræver stærke ressourcer. Her ligger der også en oplagt udvikling i forbundsregi.

Ovenstående tanker er selvsagt ikke ”sorte eller hvide”, men udviklingen ligger oplagt i delmængden af de to løsninger? Under alle omstændigheder er det tid til handling.