EM-klumme: Et lag på

Som alle læsere vel ved, skal Danmark op mod Spanien i EM-semifinalen i aften. Et hold, som danskerne besejrede i Sverige sidste år ved VM, også i semifinalen. Men også et hold, hvis præstationer i Serbien må aftvinge dybeste respekt.

Intet hold har vel præsteret på et niveau af samme højde som spanierne ved en slutrunde, hvor resultaterne for nærmest alle øvrige hold har sejlet som en plimsoller i stormvejr. Spanien har været suveræne, og alene af den grund må de betragtes som favoritter, men netop på grund af resultaternes uforudsigelighed skal intet udelukkes.

Danmark kan ikke krydse fingre og håbe på mere af det held, der har bragt holdet så langt, men lykkeligvis er det ikke held alene, der har skaffet danskerne en semifinaleplads. På det sidste er spillet begyndt at minde om det, vi ved, landsholdet kan præstere. Formkurven peger den rigtige vej, og kan der bygges endnu et lag på i forhold til første halvleg af kampen mod Sverige, Danmarks bedste halvleg ved EM, så...

Et par afgørende faktorer for danskernes spillemæssige fremgang har været, at målmand Niklas Landin har haft perioder med keeperspil af verdensklasse. Det har banet vej for kontrafasen, hvor fløjene kan sprudle. Især Anders Eggert har genfundet sit gammelkendte, høje niveau efter nogle sløje kampe i EM's begyndelse, mens Hans Lindberg har været ret konstant på højt plan hele vejen igennem som en af de eneste danskere. Og i det etablerede angrebsspil har det pyntet enormt, at Bo Spellerberg blev tilføjet til truppen – og er blevet brugt. Hans betydning kunne specielt aflæses i kampen mod Tyskland, hvor hele holdets niveau bevægede sig i takt med hans. Han leverede en svingende præstation i kampen, og det samme gjorde holdet – når Bo Spellerberg havde sine gode perioder, spillede holdet godt og omvendt. Vigtigst af alt er han en mand, der har det med at slå til, når det gælder, og det gælder i den grad mod Spanien. En god indsats af ham kan resultere i en god indsats af holdet. Og så mener jeg i øvrigt, at han bør tildeles en lidt større margen for småfejl, end han har fået hidtil, hvor han er blevet hevet ud på bænken nærmest efter hvert boldtab.

Inden Bo Spellerberg kom med, hang alt for meget på Mikkel Hansen. Det var som om, hele holdet bare gav den unge tandbørste-talsmand og hårplejemodel bolden hele tiden og håbede det bedste, og nok er Mikkel Hansen en fantastisk spiller, men han kan ikke klare det hele alene, og han har været mere end en tak under sit niveau fra VM. Det er formentlig et udslag af ungdommelig ustablitet, næppe fordi han føler sig presset af forventningerne. Hans egne forventninger til sig selv og holdet er væsentligt højere end omgivelsernes. Han er blevet bedre med Bo Spellerbergs ankomst, og rammer han topniveauet, er han enestående god.

Det har ikke haft betydning hidtil for spanierne, men på papiret er holdet svækket af målmand Arpid Sterbiks fravær. Deri ligger en dansk chance, selv om Jose Hombrados og Jose Manuel Sierra lige som hele holdet har gjort det godt. Mere end modstandernes spil skal danskerne dog koncentrere sig om sit eget. Når Danmark spiller bedst, er der ikke mange, der kan matche de rød-hvide. Vi har endnu til gode at se det i en hel kamp ved EM, hvor niveauet fra sidste vinters VM-fest har været langt væk. Men det er kommet tættere på. Hvis danskerne kan fastholde den stigende formkurve, begynder det at ligne noget, vi husker fra Malmö.

Og så skal danskerne huske at bevare ydmygheden. Semifinalen var vel noget nær et minimumskrav før EM begyndte, men for få dage siden så det umuligt ud at nå den. Håndboldguderne har været landsholdet venligt stemt. Men det ved både spillerne og Ulrik Wilbek selvfølgelig, så mon ikke ydmygheden er der allerede – nu skal den bare doseres, så den ikke bliver til mindreværd. Det er der ingen grund til.

Danskerne har været heldige, men de er også blevet bedre og bedre, som EM er skredet frem. Må det fortsætte sådan.