EM-klumme: Møg-situation

Der er meget på spil for Polen i aftenens for Danmark så vitale kamp mod Tyskland. Nok til, at det – sammenholdt med de mærkelige resultater, EM i øvrigt har været præget af – ikke kan udelukkes, at polakkerne kan tryne de tyske favoritter og dermed bane vej for, at Danmark kan spille sig i semifinalen med en sejr over Sverige.

Her skal ikke lyde nogen spådomme om resultater, for der er simpelthen fra alle kanter, denne inklusive, gættet forkert så mange gange under EM, at det vil være halsløs gerning at forsøge sig igen. Blot skal det konstateres, at de danske landsholdsspillere står i en reverenter talt lorte-situation. De risikerer, at de skal ud og spille en landskamp mod Sverige, et broder-opgør, der er reduceret til en ren venskabskamp – hvis altså Polen ikke har taget point i kampen lige inden. Hvor stor vil motivationen mon være i den situation?

Danskerne kan ikke engang forsøge at undgå at kende resultatet af Polen-Tyskland, for den spilles i samme hal som Danmark-Sverige og er færdig, når danskerne skal til at varme op. Man skal være både døv og blind for ikke at opdage noget i den situation, og det er spillerne selvfølgelig ikke.

Hvorom alting er, så kunne og burde danskerne selv have afgjort sagen selv tidligere. Kampen mod netop Polen var den oplagte mulighed, men den blev som bekendt tabt, og derfor står vi nu i denne ubehagelige situation. Vi må hænge hatten på, at polakkerne har en OL-kvalifikation på spil, hvilket landstræner Ulrik Wilbek har gjort alt for at fortælle dem. Det vidste de nu nok godt i forvejen. Desuden har de stadig en teoretisk mulighed for en semifinaleplads, der er lige så meget knyttet til rent håb som danskernes. Hvis Polen slår Tyskland (ja tak), og Danmark taber til Sverige (nej tak), er Polen videre – hvilket Ulrik Wilbek selvfølgelig ikke kan love dem...

Som nævnt, ingen spådomme herfra. EM har med danske briller været en skuffelse indtil videre, selv om det er blevet bedre i mellemrunden end i indledende runde. Resultatmæssigt kan det hele reddes endnu, men hvis det sandsynlige skulle ske og Danmark er færdige efter i aften, er det meget dårligere end alle, inklusive landsholdet selv, havde regnet med på forhånd. Spillemæssigt er det blevet bedre, for der har været opløftende momenter på det sidste, hvilket blot tjener som en understregning af, at danskerne ikke burde have bragt sig i denne situation, hvor præmatur elimination truer.

Sidsteindtrykket er det, der vil stå tilbage, og det er kun at håbe, at det bliver godt. For ellers risikerer herrelandsholdet at sætte en del af den popularitet over styr, som blev vundet i Sverige sidste år. Der har allerede været en del jantelovs-ytringer, og vi danskere er et folk, der af en eller anden grund finder det lige så sjovt at jorde folk, der ligger ned, som at hylde dem, når det går godt. Men landsholdet kan kun delvis selv bestemme udfaldet. Spillemæssigt kan de levere en brandkamp mod svenskerne, men der skal nok også resultater til for at bevare pladsen i danskernes hjerter. Og der er vi altså afhængige af Polen.

Det er noget møg. Men moralen er i hvert fald tydelig: Man skal aldrig lægge sin skæbne i andres hænder.