- Nyheder
-
Århus-spillere disker op
Skrevet af Claus Sonne, ons, 01/25/2012 - 15:42
Foto: Århus HåndboldNormalt afleverer spillerne fra Århus Håndbold med harpiksindsmurte læderkugler, men onsdag aften er det noget helt andet, Jan Nielsen & Co. skal håndtere, nemlig mad. Århus Håndbold har nemlig inviteret sine frivillige til en spisning, hvor maden både laves og serveres af spillerne, der glæder sig til aftenen.
- Vi har i Mads Lind en ægte gourmet, så jeg er sikker på, at maden bliver i særklasse, siger Jan Nielsen, der godt vil garantere, at der ikke står lettilgængelige spiser som hotdogs på menukortet, til aarhushaandbold.dk.
- Nej, nej - vi er ude i noget med noget oksekød. Det bliver fantastisk, siger Nielsen, der glæder sig over at kunne give noget igen til de mange frivillige.
- Vi kan jo ganske enkelt ikke undvære de frivillige i Århus Håndbold, og det her er en rigtig god måde at give lidt tilbage på. Så jeg glæder mig, siger han.
