- Nyheder
-
Brødsgaard stopper i Aalborg
Skrevet af Claus Sonne, tir, 01/31/2012 - 11:01
Foto: SportsagencyKaren Brødsgaard stopper som assistenttræner i Aalborg DH med øjeblikkelig virkning grundet manglende tid til fuldt ud at varetage jobbet. Samarbejdet ophører i henhold til fælles ønske, men dog med et smil på læben, skriver klubben.
- Jeg har jo rigtig travlt, har mange jern i ilden. Jeg ville gerne have hjulpet Allan noget mere, men jeg har jo et fuldtidsjob, som jeg også brænder for. Det bliver naturligvis trist at skulle væk fra klubben, for jeg ville jo gerne blive og stable et nyt hold på benene sammen med Allan. Det bliver så desværre ikke i denne omgang. Jeg ønsker hele klubben held og lykke og jeg kommer jo til at følge dem tæt fra sidelinjen. Jeg håber på det bedste for klubben og spillerne, siger Karen Brødsgaard.
- Vi har været glade for samarbejdet med Karen, men vi har naturligvis stor forståelse for, at det kræver sit at passe fuldtidsarbejde ved siden af. Vi er taknemmelige for hendes tid her i klubben, hvor vi har været rigtig glade for samarbejdet, både på og udenfor banen. Vi kommer til at savne hende i hverdagen, ikke mindst hendes smittende humør, siger direktør Lars Steffensen.
Robert Gertsen overtager for Karen Brødsgaard.
