Nyheder

Cleverly: Kielce er Polens AGK

Skrevet af Jesper Harborg, fre, 02/10/2012 - 10:02

Der er store ting i vente i Vive Kielce, den polske klub, hvis mål vogtes af den danske EM-joker, Marcus Cleverly. Efter denne sæson rejser Karol Bielecki og Krzysztof Lijewski hjem til klubben fra Rhein-Neckar Löwen, der ifølge Marcus Cleverly er det polske svar på en vis dansk klub.


- Vi er Polens AG København. Vi har et stærkt hold, og vi har ikke de store problemer i Ligaen. Vores mål er at være en førende klub i Europa, og det er det i den grad også til næste år, siger keeperen til tv2sport.dk.


Vive Kielce vil lige som AGK i Champions League hvert år, og skulle de to hold komme op mod hinanden, ved Marcus Cleverly godt, hvem han vil satse på.


- Hvis vi skal møde AG København, så ville jeg helt klart spille på os. De har et godt hold, men vi har en bred trup, og vi har nogle virkelig gode spillere på alle pladser, siger han.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv