Nyheder

Ejby og Olesen til OL

Skrevet af Jesper Harborg, fre, 02/17/2012 - 16:46

Når håndboldturneringen ved OL i London til sommer løber af stabelen, er det danske dommerpar Lars Ejby Pedersen og Per Olesen udtaget passe fløjten i et antal kampe.


- Jeg glæder mig helt vildt til at komme af sted. OL er snart det eneste, vi ikke har prøvet og udfordringen med, at vi både skal dømme herrer og kvinder er enormt spændende, siger Per Olesen til dhf.dk.


Parret har blandt andet dømt herrernes VM-finale i 2009. I januar måtte de rejse hjem fra EM i Serbien på grund af en hælskade hos Lars Ejby – men genoptræningen går planmæssigt.


Med udtagelsen til OL går den anden af to drømme i opfyldelse, som dommerparret havde, da de blev internationale dommere i 1996:


- Vi ville gerne til OL, og så ville vi gerne dømme på Island! Vi havde hørt meget godt om at komme til vulkanøen fra vore dommerkollegaer, og havde derfor et stort ønske om selv at opleve det. Vi har været deroppe et par gange, og nu kan vi også krydse OL af, så vi kan bestemt ikke klage, siger Per Olesen.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv