Nyheder

Holst: Vi havde styr på Skive

Skrevet af Claus Sonne, tor, 02/09/2012 - 20:17
Foto: Sportsagency

Århus Håndbolds Toke Holst er tilfreds med sejren over Skive - og med måden sejren kom i hus på. Det siger han til aarhushaandbold.dk.

 

- Det var en rigtig godt start på sidste halvdel af sæsonen. Vi fik gjort det, vi havde aftalt, og vores 6:0 forsvar stod altså rigtig godt. Og så fik vi løbet hjem, så Skive ikke fik nær det samme antal kontrascoringer som i den første kamp, siger Holst, der kun spillede med i angrebet for at skåne sin venstre skulder.

 

- Vi følte hele tiden, at vi havde styr på kampen, og det giver naturligvis ro. Det samme kan man sige om de to point. Havde vi tabt, havde tingene set skumle ud, men med sejren kan vi igen kigge opad i tabellen, hvor jeg helt klart føler, at vi hører hjemme, lyder det fra Toke Holst. 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv