Nyheder

Leslie: FCM er favoritter

Skrevet af Claus Sonne, ons, 01/25/2012 - 12:08
Foto: Sportsagency

FC Midtjylland får ikke den knæskadede Lærke Møller med i lørdagens topkamp mod Randers HK, men det betyder ifølge Randers-træner Jan Leslie, at Randers derfor bliver favoritter.

 
- Lærke er en dygtig spiller, men hun har ikke spillet så meget for FC Midtjylland , efter at hun kom tilbage fra sin seneste skade. Så de har jo vænnet sig til at spille uden hende, og samtidig har de fået Nycke Groot ind på positionen. Det kan måske komme til at betyde lidt for bredden i deres trup, men jeg tror ikke, det får afgørende betydning for kampen på lørdag, siger Jan Leslie til Randers Amtsavis - og tilføjer:

 

- Når man ser på, hvor godt FC Midtjylland har spillet i hjemmekampene mod de gode hold i denne sæson, så vil jeg mene, at de er favoritter. De har udspillet Buducnost i efteråret, og i den seneste hjemmekamp spillede de fænomenalt og sejrede over Viborg.

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv