- Nyheder
-
Markussen advarer mod god ven
Skrevet af Jesper Harborg, fre, 01/27/2012 - 12:07
Foto: SportsagencyNår Spanien og Danmark mødes i EM-semifinalen i aften, byder kampen på et opgør mellem gode venner. Mikkel Hansen og Iker Romero er venner, og det samme er Nikolaj Markussen og hans kollega i Atletico Madrid, Joan Canellas – Spaniens normale tredjevalg som playmaker, der er iberernes topscorer med 25 mål.
- Canellas er en speciel playmaker-type, for han er stor og tung, men han er alligevel forholdsvis bevægelig. Han er en farlig skytte, fordi han er så stor og stærk, at han ikke skal have meget plads - og selv om du tackler ham i skudøjeblikket, er han så stærk i kroppen, at armen sagtens kan køre den ind. Så vi skal virkelig være over ham, advarer Nikolaj Markussen i Ekstra Bladet.
De to spilleres kærester ser også en del til hinanden, og de fire har sammen været på udflugter i Madrid.
