Nyheder

Spellerberg giver Tyskland favoritrollen

Skrevet af Jesper Harborg, man, 01/23/2012 - 10:32
Foto: Sportsagency

Trods Danmarks sejr over Makedonien har forløbet ved EM fået de danske spillere til at revidere opfattelsen af egen placering i det internationale håndbold-hierarki, og før aftenens kamp mod Tyskland i mellemrunden tildeler Bo Spellerberg tyskerne favoritrollen.


- Tidligere har jeg nok set os selv som favoritter, men sådan ser jeg ikke på det lige nu. De har så meget at spille for, mens vi er i andres hænder. Deres uafgjorte resultat (21-21 mod Serbien, red.) giver dem nok lidt vinger, så jeg tror, de kommer med en stor energi, siger Bo Spellerberg til emhh1012.tv2.dk.


Danmark er stadig afhængig af, at andre resultater flasker sig, men det skal spillerne ikke tænke over, mener KIF Kolding-spilleren.


- Vi ved, at vi er nødt til at prøve at gøre vores egne ting færdige, og så må vi se, hvad det rækker til, siger han.
 

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv