- Nyheder
-
Tilfreds Zinglersen
Skrevet af Claus Sonne, ons, 02/01/2012 - 09:29
Foto: SportsagencyFCM-cheftræner Ryan Zinglersen er en tilfreds mand efter den klare 31-20 sejr over Slagelse i en kamp, der hurtigt blev lukket, så flere profiler kunne spares.
- Jeg synes, at vi får vist fra første fløjt, at vi er der. Vi gik ind til kampen med tre nøgleord: koncentration, fysik og tempo. Vi skulle have koncentration i afslutningerne og opgaverne forsvarsmæssigt, fysikken skulle vi bruge forsvarsmæssigt, og vi skulle kunne blive ved med at løbe, og så var det vigtigt, at vi havde tempo i alt, hvad vi foretog os. Så de tre nøgleord gik vi efter, og så lovede vi hinanden, at vi skulle fandeme kæmpe, vi skulle fighte, og vi skulle vise dem alt, hvad vi havde, siger Ryan Zinglersen til klubbens hjemmeside.
