Nyheder

Wilbek fastholder: Stopper i 2014

Skrevet af Claus Sonne, tir, 01/31/2012 - 11:23
Foto: Sportsagency

Ulrik Wilbek står ved, at han slutter som landstræner for håndboldherrerne efter EM på hjemmebane i 2014. Og det uanset resultaterne.

 

- EM i Danmark i 2014 bliver definitivt min sidste turnering, siger Ulrik Wilbek til DR Sporten og tilføjer, at han som bekendt har snakket med DHF om et job som sportschef.

 

- Det er med i overvejelserne, og det er noget, jeg snakker med DHF om. Jeg har ikke truffet nogen beslutninger om, hvad der skal ske efter 2014. Der er jo heldigvis over to år endnu, siger Ulrik Wilbek.

 

Og DHF's generalsekretær Morten Stig Christensen vil meget gerne have Ulrik Wilbek i folden som sportschef.

 

- Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har snakket om sportschef, og jeg kan jo sagtens se ham som en fantastisk sportschef i dansk håndbold, siger Morten Stig Christensen til DR Sporten.

Øvrige nyheder

Øvrige nyheder

Arkiv

Nyhedsarkiv