Landshold
29.04.2024

Kampprogrammet på plads for OL

Nu kan vi alle sammen sætte kryds i kalenderen, når der hen over sommeren skal bides negle ved skærmene til Håndboldkvindernes og -herrernes OL-kampe.
Af Jens Jacob Juulsager

Foto: DanskHåndbold

Efter OL-lodtrækningen fandt sted i Paris i forrige uge har Det Internationale Håndboldforbund lagt puslespillet til et kampprogram for turneringen.

Håndboldkvinderne åbner hele ballet i Paris torsdag den 25. juli allerede klokken 9 med kampen mod Slovenien. Det er dagen før OL’s åbningsceremoni.

Herrernes åbningskamp bliver også noget af et brag mod de franske værter lørdag den 27. juli klokken 21.

Nu skal DR og TV 2 så fordele, hvem der viser hvilke kampe på tv. Alle kampene kan også streames hos discovery+.

Gruppespillet til OL finder sted i den franske hovedstad i South Paris Arena 6. De fire bedste hold i hver gruppe avancerer til kvartfinalerne.

I knockoutfasen rykker turneringen til Lille og byens fodboldstadion Stade Pierre-Mauroy, der omdannes til en håndboldarena med plads til 27.000 tilskuere.

 

Håndboldkvindernes kampprogram for gruppespillet ved OL 2024:

Torsdag den 25. juli klokken 9.00 - Danmark – Slovenien

Søndag den 28. juli klokken 16.00 - Danmark – Norge

Tirsdag den 30. juli klokken 21.00 - Danmark – Sverige

Torsdag den 1. august klokken 19.00 - Danmark – Tyskland

Lørdag den 3. august klokken 21.00 - Danmark – Sydkorea

 

Håndboldherrernes kampprogram for gruppespillet ved OL 2024:

Lørdag den 27. juli klokken 21.00 - Danmark – Frankrig

Mandag den 29. juli klokken 14.00 - Danmark – Egypten

Onsdag den 31. juli klokken 21.00 - Danmark – Argentina

Fredag den 2. august klokken 9.00 - Danmark – Ungarn

Søndag den 4. august klokken 19.00 - Danmark – Norge